Opdateres
Froneri, en af verdens største isproducenter, har indgået aftaler om at overtage Food Unions europæiske isforretning, hvilket blandt andet gælder danske Mejerigaarden.
Mejerigaarden kendes for mærker som Premier-Is, Hjem-Is og Polar Is.
Det oplyser Food Union i en pressemeddelelse.
De specifikke finansielle detaljer offentliggøres ikke. Den foreslåede transaktion – som er betinget af godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder – omfatter alle Food Unions markeder i Europa: Danmark, Norge, Estland, Letland (undtagen mejeri), Litauen og Rumænien, og forventes afsluttet i de kommende måneder, lyder det.